Telt, Rygsæk og Sovepose

Rygsækken

Osprey rygsækRygsækken er selvfølgelig ikke til at undvære og her skal der ikke spares. Så lad det være sagt med det samme – lad være med at bruge din gamle spejder rygsæk. Hvis der virkelig skal spares, så gør det på noget andet.
Jeg har selv igennem tiden prøvet en del rygsække og er nu endt ved Osprey Silouette. Det er en rygsæk i en helt usammenlignelig kvalitet, men den er ret stor og derfor kigger jeg grundigt på en lille Gregory Chaos til korte eller ultralette ture.
I den forbindelse er det nemlig vigtigt at kigge lidt på hvad selve rygsækken vejer. En stor rygsæk kan sagtens veje over 3 kilo mens en mindre måske kun vejer 1½ kilo – tro mig, forskellen kan mærkes – plus selvfølgelig det faktum at man ikke kan proppe så meget lort i rygsækken.

Jeg vil alligevel vove pelsen og foreslå, at hvis man kun skal have een rygsæk, så køb en der er rigeligt stor, men som kan komprimeres. Den kan nemlig også bruges til kortere ture. MEN – det kræver kanon hård selvdiciplin ikke at fylde hele sækken op. Så hvis man ikke mestrer kunsten at rejse Jorden rundt med en tandbørste, så er der ingen vej uden om – køb en rygsæk der er tilpas lille til at at du kun har plads til det mest nødvendige.

Når du kigger efter rygsæk burde det være unødvendigt at sige, at den skal afprøves med vægt i, ikke bare være fyldt ud. Mange rygsække er fyldt med små smarte detaljer på ydersiden – drop dem. Det er bare ekstra vægt og de mange ekstra syninger er bare potentielle fejl.
Kig på de syninger, der er (og jo færre jo bedre) – de skal som minimum være dobbelte. Mange synes at det er smart med rygsække, som er opdelt i flere rum. Jeg bryder mig ikke om det – det er bare en masse ekstra stof som vejer og kan gå i stykker, desuden bliver det sværere at pakke tæt.
Min Osprey har en rumdeler som kan tages helt ud – så det har jeg gjort.
Forvent ikke at finde en fornuftig rygsæk til under 1500 kroner.

Soveposen

Soveposen skal være varm og let. Det koster selvfølgelig.
Hvor varm den skal være er en meget individuel ting, men vær forberedt på at der kan forekomme nattefrost selv i juni, juli og august på fjeldet. Hvorvidt det skal være en fiberpose eller en dunpose – tjaa…
Fiberposerne varmer meget mindre i forhold til vægten, til gengæld er de billigere. Dun ånder bedre, så du kan benytte en varm dunpose ved højere temperaturer end tilsvarende fiberposer. Dun kan komprimeres meget mere end fiber.
Fiber tørrer hurtigere, men det er iøvrigt kun et fjols, der får en våd sovepose – køb en vandtæt Western Mountaineering soveposekompressionspose.

Kig grundigt på posens detaljer. De fleste er klar over at gennemsyninger virker som kuldebroer, men hvad med ting som lynlåsflapper osv. Mange producenter laver en lynlåseflap eller en kraveflap, som kun er fæstnet i een syning – det giver selvfølgelig også en kuldebro (ikke så afgørende som gennemsyninger, men alligevel). Tag et kig på Western Mountaineerings løsning. Her er flappen syet på to steder med 5-6 cm mellemrum – ingen kuldebroer her. I gode soverposer skal der også være mulighed for at flytte lidt rundt på dunene (gælder ikke vintersoveposer). Med tværsgående dunkamre, kan man flytte lidt dun om på ryggen, hvis posen skal bruges i varmt vejr – og tilbage igen når det er koldt. Husk iøvrigt at gode soveposer kun skal være komprimeret når man rent faktisk vandrer – resten af tiden skal de være fuldt udfoldede.

Efter at have frosset nogle år i en fibersovepose fra Haglöf (selvom den var angivet til -12 grader) har jeg købt en dyr WM dunsovepose der lever op til samme temperaturangivelse og som iøvrigt vejer det halve. Jeg går aldrig tilbage til fiberposer.

En lagenpose er en god ide – især til dunsoveposen. Jo længere du kan vente med at vaske din sovepose jo bedre. Selv den dyreste sovepose mister meget af sin isolerende evne ved at blive vasket. Og lagenposen varmer jo også lidt. En silkelagenpose fylder og vejer næsten ingen ting og den tørrer lynhurtigt. Bomuldsposen passer nok bedre hvis du er på et budget.

Hovedpude? Tja.. jeg ved godt at man kan købe friluftshovedpuder, som kan komprimeres. Men helt ærligt – det er da bare ekstra vægt. Brug en fleece trøje!
Teltet
Teltet er dit hus på fjeldet. Lad være med at tro at du kan klare dig med et billigt camping telt. En solid fjeldstorm kan komme med få øjeblikkes varsel og så gælder det om at kunne stole på sit telt. Øv dig i at slå det hurtigt op inden du tager afsted.
Når man skal finde det rigtige telt er der to modstridende interesser der melder sig.
Walrus teltPlads kontra vægt. Der er selvfølgelig en løsning – der findes telte, som koster mindst to måneders SU, der er både rummelige, solide og lette, men for almindelige dødelige gælder det om at finde et kompromis.To personer skal være mere end almindeligt gode venner for at kunne dele et to-personers telt i længere tid, specielt når regnen pisser ned for 3. dag i træk og makkeren banker sin albue i nakken på dig for 117. gang. Omvendt vejer et 3-4 personers telt mindst et par kilo mere end et fornuftigt 2-personers telt og det kan mærkes. En god tommelfingerregel er mellem 1½ og 2 kilo pr person der skal sove i det – ellers bliver det for tungt. Om det så skal være et kuppeltelt eller tunneltelt, det synes jeg er en smagssag.

Teltet tømmes for cirka en million døde mygTypisk er kuppelteltene mere vindsikre, men vejer ofte lidt mere på grund af stængerne. Mange kuppeltelte rejses ved at man først rejserinderteltet ogbagefter lægger oversejlet hen over. Det er selvfølgelig en ulempe i regnvejr, men et dejligt alternativ på de varme dage, hvor man simpelthen undværer oversejlet.Desuden har kuppeltelte den fordel at de er nemme at flytte efter de er sat op og i samme forbindelse er de også nemmere at ryste døde myg ud af.

Tunnelteltene kan blive ret lette (ikke dermed sagt at de altid er det). Her er det lækkert med den ekstra absisplads og det er fint at kunne rejse yderteltet uden inderteltet når man bare skal i ly for regnen eller skal lave mad. Jeg er selv blevet dødeligt forelsket Hillebergs tunneltelte. De er superlet superkvalitet og de står øverst på min indkøbsseddel.

Mit telt sikret med sten inden stormenKig grundigt på bardunfæsterne – de skal kunne holde til det hårde slid. For eksempel lægger jeg store sten oven på dem i stormvejr. Indvendigt er det rart med et gearloft – altså et net til opbevaring af stumper, hvor i mod jeg er ret ligeglad med alle de der lommer i hjørnerne af teltet.

Indgangen skal selvfølgelig have myggenet, men myggenettet skal sidde uden på det almindelige stof. Det er typisk indefra, at man vil åbne op for luften uden at lukke myg ind. Udefra kan det sgu da være ligegyldigt.
Et fornuftigt telt koster mindst 2500 kroner.

Liggeunderlaget

Therm-a-rest liggeunderlagEt liggeunderlag er nødvendigt. Her er iøvrigt et af de få områder hvor jeg anbefaler at lade komforten vinde over vægthensyn. Selv om et selvoppusteligt Therm-a-rest liggeunderlag vejer mere end en et traditionelt liggeunderlag, kan man næsten ikke undvære det.
Therm-a-rest findes i en lang række versioner.
For den vægtorienterede er ultralight serien den eneste løsning – der findes også et 3/4 langt underlagt, så kan man bruge jakken eller den tomme rygsæk til at ligge under benene.
Hvis man ikke er helt vægthysterisk kan man med fordel købe et stolesæt til sin Therm-a-rest. Den letteste vejer omkring 300 gram og propper du din Therm-a-rest i den har du alletiders fjeldstol.
Men hvis du er på et budget, så vent et år eller to. Therm-a-rest er ikke et absolut “must” (før man har prøvet det).
Skal det i stedet være de traditionelle liggeunderlag, skal det være med lukkede celler. De isolerer bedst og suger ikke vand.

Therm-a-rest laver også et celleplast underlag som hedder z-rest. Det er formet som en stor æggebakke der kan foldes ind i sig selv. Dermed får man et let underlag, der ikke fylder ret meget, men stadig har forholdsvis stor isolering – godt alternativ til de selvoppustelige underlag.