Moderne tøj

Har du nogensinde tænkt over, hvad det egentlig vil sige, at noget tøj er moderne og at andet er umoderne? Det virker da noget underligt, hvis det bare er noget, producenterne kan promovere deres tøj med, hvis der ikke er nogen, der beslutter, hvad det egentlig vil sige. Lidt ligesom vi har fødevarestyrelsen, der bestemmer, hvad det vil sige, at brød er glutenfrit, så giver det vel også mening, at nogen bestemmer, hvad der er moderne. Det er imidlertid ikke rent faktisk sådan, det fungerer, men sådan er det jo så tit i den her verden, vi lever i. Det ville være mere overraskende, hvis det hang sammen på en måde, der gav mening.

Det er faktisk tøjmærkerne selv, der kan bestemme, om de vil kalde deres tøj moderne. Der er ikke nogen regulering på området, så de kan ikke støde på nogen problemer rent juridisk, hvis de kalder noget andet moderne end alle konkurrenterne. Hugo Boss kan for eksempel sige, at skriggule jakkesæt med pink slips og en limegrøn skjorte inden under lige nu er er moderne sammen med hjemmestrikkede sokker i sandaler og en af de der ting muslimske kvinder binder omkring hovedet, hvis de har lyst til det. Så hvad er det, der holder dem tilbage fra at lave den slags stunts, når nu lovgivningen ikke siger noget som helst om det?

Konkurrence, konkurrence, konkurrence. Hvis du lyver over for dine kunder, så bliver de jo nok ikke ved med at handle hos dig. Du mister altså dine kunder, som i stedet tager hen til dine konkurrenter. Og de finder jo nok ud af, hvis du siger én ting, mens de fleste andre tøjforhandlere eller -producenter siger noget helt andet. Selv hvis de udelukkende handler hos dig, skal der nok være nogen, der gør dem opmærksomme på, hvor håbløst umoderne, for ikke at nævne kikset, deres tøj er. Det er af samme grund, du kan være forholdsvis sikker på, at du ikke bliver snydt, når du får at vide, at noget er moderne direkte fra en forhandler eller lignende.

Det skal dog nævnes, at der er noget, der hedder lokal mode. Det er altså forskelligt, hvad der er moderne i Danmark og hvad, der er moderne i Iran. Det kan der være rigtig mange forskellige grunde til, men en af dem er, at klimaet er anderledes. En anden vigtig faktor er kultur, da der for eksempel er mange kulturer, hvor kvinder bliver set ned på for at vise bare den mindste smule af deres barm frem eller klæde sig i for eksempel Samsøe Samsøe, da det fremhæver deres smukke former. Religion spiller selvfølgelig også ind, men igen mere med forbud end en mere positiv form for mode.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here