Vi skal faktisk ikke særligt mange år tilbage i tiden, før en simpel forkølelse kunne være livstruende. Vi ser resterne af det i dag, hvor små børn og gamle mennesker også kan rammes hårdt af forkølelse, og helst skal være under opsyn. Men dengang var det lige meget hvor ung eller gammel man var: forkølelse var altid en risikofyldt affære, der kunne betyde et farvel til denne verden. En af de største prioriteter i livet dengang var derfor at undgå sygdom, eller at komme sig så hurtigt over den som muligt, hvis først man blev ramt. I dag er det noget anderledes.

I dag behøver de fleste mennesker ikke at frygte, at en forkølelse tager livet af dem. Vi har et stærkt sundhedsvæsen, god hygiejne og en kost der indeholder alle de gode ting, som vores immunforsvar har brug for, for at være i tip-top stand. Det er faktisk kommet så langt, at det at undgå eller overkomme sygdommen hurtigt nærmest ikke er prioriteter mere. I dag er en forkølelse bare en mindre irritation. Det er derfor vi ser, at folk tager diverse slags medicin der dækker over symptomerne. Du kan tage noget der sænker feberen, noget der åbner den ellers tilstoppede næse, og noget der stopper dig fra at hoste en lunge op his og her. De typiske smerter der kan være i kroppen når man er syg, kan også hurtigt lindres med ting, der kan købes uden recept på apoteket. Vi er stadig syge, men nu mærker vi det ikke. Det betyder dog, at selve forkølelsen faktisk har det med at vare længere tid, end hvis vi ikke tog alt dette medicin. Kroppen bruger nemlig blandt andet feber og inflammation til at angribe den bakterie eller virus du er ramt af: det er en del af det naturlige immunforsvar. Når du tager medicin der stopper eller sløver disse processer, så føles det som om du har det bedre, men du svækker faktisk din krops evne til at bekæmpe sygdommen. Du skal nok klare sygdommen alligevel, men det tager måske 7 dage i stedet for 4. Men vi er villige til at lave dette byt i dag. Folk tager på arbejde selvom de er syge, fordi det er det, de føler forventes af dem. Det betyder at de smitter deres kolleger, som så også går ud og køber en masse medicin, og så træffer det samme valg om at møde op på arbejdet. Vi er ikke længere bange for at blive smittet eller smitte andre, og det er okay med os, at sygdommen er længere i kroppen, bare vi ikke rigtigt mærker til den.

Men hvis nogen prøver at tage vores Volvo V40 fra os, så går vi helt i spåner! I det moderne samfund, vil vi hellere være forkølede end at stå uden en bil. Det er utroligt interessant, at vi har nået en tid, hvor sygdomme der før kunne slå os ihjel bare ignoreres, og ting der aldrig før har eksisteret pludseligt føles livsnødvendige.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here